Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Prisfest på boligmarkedet: Her er det steget over 30 procent

Priserne på villa og rækkehuse er steget med 21 procent i Region Hovedstaden de sidste tre år.

09. aug 2017, kl. 09:05 af · ·

Det er blevet en hel del dyrere at blive husejer i Lorrys sendeområde de sidste tre år.

Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks fra juli måned viser nemlig, at priserne på villa og rækkehuse er steget med 21 procent i Region Hovedstaden i den periode.

I Ishøj, Halsnæs og Stevns kommuner har stigningerne i perioden sågar været på mere end 30 procent.

Kvadratmeterprisen på villa og rækkehuse i Region Hovedstaden lå i juli 2014 med en gennemsnitspris på 19.877 kr. 

I juli 2017 er kvadratmeterprisen i samme område steget til 24.038 kr.

- Der har været en sjællandsk prisfest på villa og rækkehuse de seneste år, og de her tal viser, at det ikke kun er centreret i og omkring København, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Mens huspriserne med det lange sigte er steget markant, har udviklingen i huspriserne den seneste måned været stabile. Priserne i juli ligner dem fra juni, og det er helt typisk.

- Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for hele landet er 13.421 kroner, og det er en stigning på 1 promille i forhold til sidste måned. Det er naturligt for sæsonen, at der er mere stille om sommeren end i foråret. Derfor er det nødvendigt at bruge en lidt større tidsmæssig målestok for at se større prisudsving, siger Birgit Daetz.

Sammenligner man priserne i dag og for et år siden, er nogle af de sjællandske kommuner også godt med på listen over de største stigninger. Listen toppes godt nok af Ikast-Brande Kommune i Region Midtjylland, hvor priserne et steget 19 procent det seneste år, men her ligger eksempelvis Halsnæs også med i top fem på landsplan.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version