Kattegat: Det vrimler med fisk igen
Bestanden af gydetorsk i Nordsøen er den største siden 1983. Stimerne af rødspætter i Nordsøen og Skagerrak er de største nogensinde. Derfor har fiskerne vil få lov til at fange 20 procent flere torsk i Kattegat.
- Det er en fantastisk positiv historie. Det er lykkedes at knække kurven og få en positiv udvikling«, siger formand for den rådgivende komité i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) Eskild Kirkegaard til Politiken.
- Torsk i Nordsøen har for eksempel været i krise i mange år, og nu ser vi en positiv udvikling, hvor bestanden er vokset til omkring det tredobbelte inden for de seneste 10 år, og vi får flere store og gamle torsk og en samlet meget bedre udnyttelse af bestanden. Rødspætterne er nærmest vokset ind i himlen, og det er kun et eksempel - det er det generelle billede i hele Nordøstatlanten, at vi er på vej mod en bedre balance, hvor vi kan øge fiskerimulighederne igen.
Det er årtiers tilbageholdenhed og stram regulering af fiskeriet, der nu giver pote. På den positive liste ligger, ud over torsk, rødspætte og brisling også sild, kuller, kulmule, jomfruhummer i Kattegat/ Skagerrak samt ising og skærising. Og det vækker glæde i Danmarks Fiskeriforening, hvor formand Svend-Erik Andersen til organisationens eget blad FiskeriTidende siger:
- Nu kan dommedagsprofeterne, der i mange år har spået kollaps i fiskebestandene, godt pakke sammen, Nordsøbestandene har det godt.
Fiskeriforeningen ser frem til de nye højere kvoter i 2016 og håber ligefrem at kunne tage forskud på glæderne ved at bede den nye miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) om helt ekstraordinært at forhøje nogle af kvoterne allerede i resten af indeværende år, siger Svend-Erik Andersen til Politiken.
Der er store gevinster for fiskerne i et bæredygtigt fiskeri med omhyggelig forvaltning af bestandene, siger den britiske alternative tænketank New Economic Foundation (NEF), som udgiver en årlig rapport om fiskeri. De mener, at det stadig går for langsomt.
- EU's fiskeri kunne producere mere mad, tjene flere penge og skabe flere jobs. Men der bliver kun gjort pinefuldt langsomme fremskridt, og det er en skam, fordi for hvert år der går, hvor fiskebestandene holdes under deres maksimale ydeevne, mister vi penge og jobs, siger miljøøkonomisk chef Aniol Esteban fra NEF.
Eskild Kirkegaard fra Ices advarer dog mod at tro, at man kan nå en perfekt tilstand, hvor alle fiskebestande er i top.
- Det er forenklet. Vi har at gøre med naturen, og for eksempel torsk spiser andre fisk, så når der bliver flere torsk, kan det gå ud over andre arter, som der bliver færre af. Der vil opstå nye balancer i hele økosystemet, men den balance vil alt andet lige være på et højere niveau, siger han til Politiken.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version