Flygtninge integreres gennem badminton
Syriske flygtningebørn fik i dag lov til at prøve kræfter med fjerbold og ketcher.
- Kender i ståtrold? Træneren spørger ivrigt de fremmødte inden opvarmningen kan begynde.
Der er dog mest hovedrysten blandt dagens elever, som foruden medlemmer i klubben består af seks flygtninge. Og for mange er disse er både ståtrold og badminton ukendt land.
- Det eneste jeg vidste om badminton var, at man havde en ketcher og en bold med fjer på, siger 10-årige Helia Falahi, som kom fra Iran til Danmark for to år siden.
Det er DGI Nordsjælland der står bag projektet, og de mener, at foreningslivet i Danmark kan hjælpe med integrationen.
- Mit håb er, at de får en dag fyldt med sjov og at de får en introduktion til foreningslivet, som er en god vej til integration, siger Camilla Pedersen, konsulent i DGI Nordsjælland og idékvinden bag projektet.
Sammen med Hillerød Kommune og RSL der har sponsoreret udstyret skal i alt 28 unge i løbet af i dag og i morgen introudeceres for sporten.
Mest for sjov
I dag er det de 9-14 årige der får lov at prøve kræfter med ketcherne. Og specielt en ting er meget svært.
- At serve er noget af det sværeste i badminton. Det kræver gentagelse på gentagelse på gentagelse siger Christian Hellstrøm, som er formand for ungdomsafdelingen i Hillerød Badmintonklub. Men disciplinen er ikke det vigtigste i dag.
- Jeg håber, at det her kan give dem et smil på læben og give dem et indtryk af foreningslivet i DK.
Helia Falahi er dog sikker på, at det bliver endnu sjovere efter lidt tid.
- Jeg tror det er sjovest når man endelig lærer det.
I morgen får de 15-21 årige flygtninge serveretten.
Du kan se meget mere til de ketchersvingene flygtninge i videoen øverst i artiklen.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version