En engangsgrill er formentlig skyld i brand i SFO i Køge
Et par hundrede kvadratmeter tag på en SFO i Køge brændte lørdag aften. Politiet mener, der er tale om et uheld.
Lørdag aften udbrød der brand i Hastrupskolens SFO på Klemmenstrupvej i Køge.
Østsjællands Beredskab oplyser, at de blev tilkaldt kl. 20.04 og var på stedet frem til kl. 23.40.
I det tidsrum lykkedes det dem at få ilden slukket, så det kun er taget, der er ødelagt. Der er dog vand fra slukningsarbejdet i selve SFOen.
Der er ingen tilskadekomne, og der var heller ingen at evakuere.
Overvågningsbilleder viser, at branden er opstået i en skraldespand, der stod udvendigt ved SFOen.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der formentlig er tale om et uheld, idet en engangsgrill er blevet smidt i skraldespanden.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version