Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Lykketoft-farvel giver travlhed i baglandet

De river sig i håret for at finde en ny spidskandidat i Taastrup og Albertslund, hvor Mogens Lykketoft tidligere var stillet op.

26. sep 2016, kl. 23:30 af · ·

Mogens Lykketoft genopstiller ikke til næste folketingsvalg. Det giver hovedbrud hos Socialdemokraterne i Taastrup-kredsen, hvor Mogens Lykketoft var stillet op.

- Vi skal ud og finde en ny kandidat, som skal fylde det tomrum, som kæmpeprofilen Mogens Lykketoft efterlader, ud, siger Per Gravgaard, kredsformand, Taastrup-kredsen, til TV 2 Lorry.

Ambitionen i Taastrup er, at den kommende kandidat skal kunne slå de andre socialdemokrater, der er stillet op i Københavns Omegns Storkreds. 

- Vi skal finde en, som kan slå tidligere justitsminister Morten Bødskov og Jeppe Bruus, siger Per Gravgaard.

Frygter hurtigt valg

Han frygter imidlertid, at kredsens kommende folketingskandidat ikke når at blive kørt ordentligt i stilling, inden valget bliver udskrevet.

- Hvis de ikke kan blive enige om 2025-planen, så har vi slet ikke tid til at promovere kandidaten. Så der skal arbejdes stærkt for at finde en løsning på det her, siger Per Gravgaard om risikoen for et muligt valg. 

Kredsbestyrelsen holder møde tirsdag aften, hvor jagten på en ny kandidat begynder.

- Selvfølgelig overvejer vi nogle muligheder, men der er slet ikke noget konkret, siger Per Gravgaard til TV 2 Lorry.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version