Ny undersøgelse: Dårlige skoletoiletter gør børn inkontinente
Ny undersøgelse viser en særdeles tydelig sammenhæng mellem kvaliteten af skoletoiletter og inkontinens hos børn. Værst står det til i Region Hovedstaden.
Forholdene på de københavnske skoletoiletter er ikke, hvad de kunne være, og børnene lider under det. En ny undersøgelse ved navn Masseeksperimentet, dokumenterer for første gang, at både urin- og afføringsinkontinens har en meget tydelig sammenhæng med dårlige forhold på skoletoiletterne.
Undersøgelsen viser således, at blandt de elever, der holder sig skoledagen lang for at undgå at benytte skoletoiletterne, er der en 50 procent øget forekomst af ufrivillig vandladning og forstoppelse.
20.000 skoleelever har medvirket i undersøgelsen. Heraf 7.439 elever fra Region Hovedstaden fordelt på 88 skoler. Af svarene fremgår det, at det i alle forhold står dårligst til i Region Hovedstaden.
Over 60 pct. af de deltagende elever i Region Hovedstaden er utilfredse eller meget utilfredse med skolens toiletter, hvor landsgennemsnittet er på 50 procent Jo mere utilfredse, eleverne er, desto mere holder de sig.
En fjerdedel af alle elever bruger aldrig skolens toiletter, uanset køn eller alder. Undersøgelsen fastslår også, at 15 pct. af alle syvårige danske børn har problemer med at styre blæren eller at komme af med afføringen.
Tydelig sammenhæng
Masseeksperimentet er verdens største af sin art. Undersøgelsen er en del af den nationale Naturvidenskabsfestival, der afvikles hvert år på danske skoler. I år er Masseeksperimentet udviklet sammen med forskere på Aarhus Universitetshospitals Center for Børneinkontinens:
- Vores mistanke er klart blevet bekræftet. Vi kan se en meget tydelig sammenhæng mellem børnenes utilfredshed med toiletterne og inkontinens, simpelthen fordi børnene går og holder sig. At holde sig er skadeligt for både blære- og tarmfunktion. Blæren bliver overstimuleret, hvis den ikke bliver tømt regelmæssigt, siger professor og overlæge, Søren Rittig, Aarhus Universitetshospital.
De 20.000 elever, der har svaret, er fordelt på 1.042 klasser på 330 forskellige skoler i hele Danmark. I samarbejde med deres lærere har eleverne besvaret spørgsmål om bl.a. deres oplevelse af toiletforholdene på deres skole, om deres toiletvaner i skoletiden og – anonymt – om deres eget vandladnings- og afføringsmønster.
Jo ældre, desto værre
Masseeksperimentet viser også, at jo ældre skoletoiletterne er, desto mere utilfredse er eleverne med deres skoles toiletforhold. Det ældste toilet i Region Hovedstaden er fra 1906, Gennemsnitligt er toiletterne i regionen enten bygget i eller renoveret i 1990, hvor landsgennemsnittet siger 1995.
- Med denne nye viden om sammenhængen mellem skoletoiletterne og udviklingen af inkontinens er det på tide, at der bliver sat fokus på de danske skolers sanitære forhold. Inkontinens er et voldsomt psykisk, fysisk og socialt problem for børnene, siger Søren Rittig og fortsætter:
- Børn med inkontinens er flove, har dårligt selvværd og nedsat livskvalitet. De vurderer selv det at tisse i bukserne som et lige så stort problem som alvorlig sygdom som astma eller sukkersyge.
For få toiletter
Søren Rittig understreger, at der kan være mange årsager til at børnene ikke benytter toiletterne – manglende rengøring, tilstoppede toiletter, ingen lydisolering. En anden mulig årsag er, at der er for få toiletter – Masseeksperimentet viser, at der gennemsnitligt er mellem 17 og 25 børn om hvert toilet, flest i Region Hovedstaden, hvor der gennemsnitligt er 25 elever om hvert toilet.
De fleste danske skoletoiletter er bygget før 1990. Ifølge hver fjerde elev er deres toiletter tilstoppede for det meste eller altid. Langt de fleste bliver gjort rent én gang om dagen. Region Hovedstaden er dog det område, hvor flest toiletter bliver rengjort to gange dagligt.
Programleder for Naturvidenskabsfestival, Estrid Brandorff, siger, at Masseeksperimentet endnu engang er med til at åbne elevernes øjne for, hvor stor betydning, naturvidenskab kan have for deres egen dagligdag.
- Eleverne oplever her, at de får naturvidenskaben helt ind under huden og kan bruge den naturvidenskabelige arbejdsmetode til at forstå nogle af de alvorlige problemer i deres liv, og at naturvidenskaben på denne måde måske kan være med til at afhjælpe problemerne - med hjælp fra de voksne.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version