Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Dronning Margrethe aflyser fejring af fødselsdag

Grundet situationen med coronavirus vælger dronning Margrethe at aflyse alle fejringer af sin fødselsdag.

12. mar 2020, kl. 19:54 af · ·

Der bliver ingen officielle fejringer af dronning Margrethe, i forbindelse med at hun 16. april fylder 80 år.

Det meddeler kongehuset i en pressemeddelelse.

Aflysningerne skyldes den aktuelle situation med coronavirus, der i vid udstrækning har lagt Danmark og andre lande ned.

- Danmark og verdenssamfundet står netop nu i en meget vanskelig situation.

- Vi har alle et særligt ansvar for at tage hensyn til hinanden og sammen bidrage til, at Danmark kommer godt igennem de meget store udfordringer, som landet står overfor.

- Jeg appellerer derfor til, at vi alle følger regeringens og myndighedernes anvisninger og passer på hinanden, siger dronning Margrethe i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version