Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Team Tvilling-Peder nyslået student: Nu vil han på universitetet

38-årige Peder Mondrup, den spastisk lammede bror i duoen Team Tvilling, kan i dag prale af endnu en stor bedrift.

21. jun 2018, kl. 05:35 af · ·

Peder Mondrup er en mand med rigtig meget på CV'et. 

Han er foreningsstifter, foredragsholder, produktudvikler og ikke mindst ironman. 

Og nu er han også blevet student med et gennemsnit i den høje ende. Efter 12 år med næsen i bøgerne, kunne Peder Mondrup i dag tage sin sidste eksamen og dermed placere huen på hovedet. 

- Det er mærkeligt, men det føles godt, fordi det nu er en epoke af ens liv der nu er afsluttet og en ny kan begynde. 

Han har gennem tiden været til mange eksaminer, og selvom mange ting er sværere, når man er spastisk lammet, så er hans oplevelser med censorer fine. 

- Han eller hun reagerer overvejende positivt, men skal lige stille sig ind på mig først, siger han om sine mange møder med censorer gennem tiden.

Peder Mondrup har taget et til to fag per år på VUC i Hillerød, og hans yndlingfag var uden tvivl psykologi:

- Jeg synes at læren om mennesker er meget interessant, begrunder han. 

Og selvom han har gået på VUC i 12 år, er han langt fra skoletræt:

- Mit håb er at komme ind på Københavns Universitet og studere antropologi, siger han.

Herunder kan du se øjeblikket, hvor Peder får huen på. 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version