Marinbiolog har i 30 år undret sig over mystisk død i Øresund: ”Nu begynder brikkerne at falde på plads”
Akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet kobler dyrelivs forsvinden til udledning af spildevand i Øresund.
Når de 290 millioner liter spildevand, som pumpes direkte ud i Øresund over et par dage til oktober, blot er en dråbe i havet set i forhold til de 35 milliarder liter, hovedstadens borgere har udledt over en fireårig periode, er der tale om en biologisk tragedie.
Selv for en rutineret Øresundsbiolog som Jens Peder Jeppesen, der i mere end 30 år har fulgt farvandets dyreliv forekommer tallene ubegribelige.
- Jeg tror stadigvæk ikke på det, for hvis det er rigtigt, så er der et eller andet helt galt, siger marinbiologen og akvariechefen ved Øresundsakvariet under Københavns Universitet.
- Det viser jo bare, at der er noget, der skal rykkes på meget hurtigt, så vores unikke Øresund ikke skal ende som i gamle dage, hvor vi kaldte det Pløresund. Det, håber jeg, ikke sker. Der bliver virkelig nødt til at blive rykket på de her udledninger, så vi kan få det stoppet.
35 milliarder liter spildevand over fire år
Sagen om spildevand i Øresund begyndte at tage fart, at TV 2 Lorry i sidste uge kunne fortælle, at Københavns Kommune og Gentofte Kommune havde givet grønt lys til, at spildevandsselskaberne Hofor og Novafoss måtte udlede 290 millioner liter lortevand direkte ud i Øresund som led i en byggemodningsprocess.
Det fik flere politikere til at skride ind og fordømme udledningen, der nu er stoppet for en stund og udskudt indtil oktober.
Siden viste en aktindsigt, som TV 2 Lorry havde fået, at de 290 millioner liter blot er en dråbe i havet. Over en fireårig periode mellem 2014 og 2018 er der blevet udledt mere end 35 milliarder liter urenset spildevand i Øresund fra København og omegnskommunerne.
Og med den oplysning begynder der nu at falde brikker på plads i et puslespil, som marinbiologen Jens Peder Jeppesen sammen med kollegaer længe har forsøgt at løse.
- Jeg var ikke klar over, at det var så store mængder spildevand, der bliver udledt. Men der er en masse ting, der begynder at gå op for os nu. Alle de her nedgange i diversiteten herude går op for os nu. Og det er alletiders, at vi får det her område afdækket, siger han.
Har længe undret sig over fald i biodiversiteten
Et eksempel er de røde søanemoner. Da Jens Peder Jeppesen begyndte at dykke i Øresund for 30 år siden, var der masser af dem. I dag kan man nærmest ikke finde dem nogle steder i farvandet.
Han frygter, at de mange milliarder liter spildevand er en del af forklaringen.
- Der en masse brikker i puslespillet, som begynder at falde på plads nu. Jeg har i de sidste 30 år sammen med en masse andre forskere oppe på vores afdeling på Biologisk Institut undret os over det her fald i diversiteten – altså hvor mange forskellige arter der er - ude på meget dybt vand, siger Jens Peder Jeppesen.
Ude af øje, ude af sind
TV 2 Lorry har fået tilsendt videomateriale fra dykkere i Øresund ved Helsingør, som viser et område af havbunden i nærheden af Helsingør Renseanlægs undersøiske udløb.
Her er havbunden dækket af, hvad der nærmest ligner et sneklædt vinterlandskab.
Fænomenet kaldes "liglagen" og skyldes svovlbakterier. Bakteriebelægningen er et tegn på, at havbunden er meget iltfattig, hvilket er et tegn på, at området tilføres for meget næringsstof, for eksempel gennem udledning fra det meget næringsholdige spildevand.
Ifølge Jens Peder Jeppesen er det godt, at der nu kommer fokus på havmiljøpåvirkninger fra borgernes eget spildevand.
- Når vi taler om havet, så er det ude af øje og ude af sind. Og det er det altså ikke oppe på landjorden. Der kan du se en skorsten, og du kan se en udledning til en å, siger han og fortsætter:
- Men i havet er det næsten glemt for evigt.
Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version