Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Nej, de hælder ikke dit skrald i det samme hul

Historien om at vores skrald alligevel hældes i det samme "hul" og brændes af kan afholde os fra at sortere vores affald. Men det er en vandrehistorie.

21. okt 2019, kl. 12:00 af · ·

Det larmer fælt da Kristian Larsen, renovationsmedarbejder hos Renonorden, hægter en stor affaldscontainer fast bag på sin skraldevogn og den bliver løftet op og tømmes ind i firekammervognen, som han står bag.

- Her er metal, plast, pap og glas i, siger han og viser de fire indvendige beholdere.

Og da affaldscontaineren tømmes ind i skraldevognen, kan man da også se, at kun to af de fire indre beholdere tømmes til den ene side i vognen. Ind i to forskellige rum inde i skraldebilen.

Så kommer den store container ned igen, og Kristian Larsens makker kører den over til den anden side at skraldevognen. Nu tømmes de sidste to indvendige beholdere ind i to andre rum i vognen.

Kristian Larsen er en af de mange skraldemænd, der er træt af historien om, at han og kollegaerne blander alt det affald, som borgerne omhyggeligt går og sorterer.

I vores serie "Hvem tar´skraldet?" kan du se, hvor dit sorterede affald ender.

De læsser affaldet af fire steder

- Det er en vandrehistorie og en udpræget misforståelse, at det affald, borgerne har sorteret, alligevel bliver blandet sammen på bilerne eller på forbrændingsanlægget. Bilerne, der indsamler borgernes sorterede affald, har flere kamre. Hver fraktion har sit eget kammer på bilen. På modtageanlægget aflæsses det enkelte kammer separat og fraktions-opdelt, siger Jens Buch Stæhr, regionschef i Urbaser, der ejer Renonorden.

TV 2 Lorry fulgte efter en af Renonordens firekammervogne. Og her kunne vi konstatere, at der bliver sorteret, både i skraldebilen og på afleveringsstedet, Vestforbrænding.

Når Kristian Larsen og hans makker på Renonordens skraldebil har tømt op til 250 spande på en arbejdsdag, kører de ind i Vestforbrændings store hal. Her vejes bilen før og efter, hver gang der er afleveret en type affald. På den måde kan man holde øje med, hvor meget hver enkelt vogn afleverer. 

De fire affaldstyper bliver læsset af i fire forskellige båse i hallen. Det klirrer højt, da glasset tømmes ud. Firekammervognen er indrettet sådan, at man kan åbne for et kammer ad gangen. Skraldebilen tipper ladet, og ud kommer altså enten glas, metal, pap eller plast. Det tager 30-40 minutter at aflevere hver gang.

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version