Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Her er Sjællands største genbrugsplads

En genbrugsstation i hovedstadsområdet modtog sidste år så meget affald, at det gør den til en af Danmarks absolut største.

14. okt 2020, kl. 07:00 af · ·

Den er ikke blandt de største genbrugspladser i landet, når man måler i areal, men evnen til at modtage utrolige mængder affald gør alligevel Gentofte Genbrugsstation til landets næststørste.

Genbrugsstationen ved Lyngbyvejen modtog nemlig knap 41.000 ton affald sidste år, og dermed er den på landsplan kun overgået af en enkelt genbrugsstation nord for Aarhus.

Og svaret på den enorme mængder affald skal netop findes i  placeringen ved Lyngbyvejen, lyder det fra Martin N. Andersen, der er leder i Teknik- og Miljø i Gentofte Kommune.

Håndværkere bidrager meget

- Vi ligger meget centralt her ud til Lyngbyvejen, og det bevirker, at håndværkere tit og ofte benytter os til at komme af med deres affald, når de er på vej hjem efter fyraften, forklarter han til TV 2 Lorry. 

Men det er ikke nok at ligge et sted, hvor der er nem adgang til at komme af med sit affald. Det kræver også en indsats af medarbejderne på pladsen, da der ikke er så meget plads at gøre godt med. 

- Vi har ikke det store areal, men den er optimalt udnyttet i forhold til brugervenlighed. Og det gør, at vi er én af dem, der modtager meget affald siger Martin N. Andersen. 

 

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version