Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Efterlyser burgerbande: Mistænkt for at stå bag stribe af indbrud i kendt kæde

To personer menes at stå bag indbrud i blandt andet personalerummet i Halifax i Køge.

05. aug 2020, kl. 16:35 af · ·

Det kan være duften fra køkkenet, der lokker - men det er nok snarere værdierne i personalerum og kontorer. 

I hvert fald søger Midt-og Vestsjællands Politi nu vidner, der kan genkende mændene 
på billederne her i artiklen.

De menes nemlig at stå bag indbrud på intet mindre end seks Halifax-restauranter i TV 2 Lorrys sendeområde. 

Overvågningsbillederne stammer fra et indbrud på Halifax på Antoniestræde i Køge, der blev begået tirsdag den 14. juli omkring klokken 01.42, mens billedet uden for restauranten er fra Halifax i Valby.

Artiklen fortsætter efter billedet - se alle billeder i bunden af artiklen.

Brød ind i personalerum

På overvågningen ses mændene komme gående i retning fra Køge Station. Mændene passerer i første omgang restauranten, men vender kort efter tilbage og begik indbruddet ved hoveddøren.

Politiet kunne konstatere, at burgerrestaurantens personalerum blev gennemrodet, og herfra blev der stjålet en computer, tøj, sko, en rygsæk og et kontantbeløb.

Politiet har en mistanke om, at samme gerningsmænd kan stå bag nogen af de øvrige indbrud begået i samme burgerkæde i Hillerød, Lyngby i Nordsjællands politikreds og på Trianglen, Falkoner plads og i Valby i Københavns politikreds i juni og juli måned.

Har du oplysninger om personerne på billederne, bedes du kontakte politiet på telefon 114.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version