Nyheder

Play

Oplev

Tip os

Spørg Os

Se video: 4 mænd efterlyses for at sætte ild på biler

Politiet offentliggør overvågningsvideo, der viser påsatte bilbrand i Brøndby.

03. okt 2016, kl. 13:17 af · ·

Politiet offentliggør nu en overvågningsvideo, der viser fire mænd sætte ild på flere biler på en parkeringsplads ved et bilsynscenter i Brøndby.

Videoen er optaget kort før midnat den søndag den 11. september. Her trængte mændene ind på adressen på Tjørnevangen 8 ved at klippe hul i et trådhegn.

Da de fire mænd er kommet ind på parkeringspladsen, knuser de flere bilruder, hælder brandbar væske ind af ruderne fra en medbragt benzindunk og sætter ild til bilerne. 

Politiet påpeger, at hændelsen virker nøje planlagt. 

- Det er tydeligt for os, at der her ikke er tale om utilpassede unge, der brænder tilfældige biler af. Her er der tale om særdeles kvalificeret ildspåsættelse hos en helt specifik bilforhandler, hvor gerningsmændene i forvejen har skaffet sig adgang ved at klippet sig igennem et kraftigt trådhegn, siger politikommissær Søren Puggaard fra Københavns Vestegns Politi. 

Signalement af de fire mænd:

  1. Mand, iført sort joggingtøj med markant bred hvid stribe på bukser og overdel.
  2. Mand, iført grønlig hættetrøje, cowboybukser, bæltetaske, sorte kondisko, medbragte en grøn benzindunk.
  3. Mand, grå hættetrøje af mærket Nike, sorte joggingbukser af mærket. Adidas.
  4. Mand, sort hættetrøje og markant grønlig hætte og snører, sorte joggingbukser af mærket. Adidas, handsker, mørke kondisko. 

Politiet vil meget høre fra borgere, der kan genkende gerningsmændene på billederne eller kender til episoden.

Politiet vil blandt andet gerne høre fra borgere, som kan have set én eller flere af disse gerningsmænd fylde benzin på en grøn benzindunk op til gerningstidspunktet.

Hvis du har informationer i sagen, så sidder politiet klar ved telefonerne på 43 86 14 48.

Dette er en forenklet version af artiklen: Se den originale version